Dine ting hos IRIS
Hvad IRIS har om dig, hvorfor, hvor længe, og hvad du altid kan.
Hvem passer på dem
IRIS laves af FRITS AI ApS (CVR 45733785), Danmark. Vi er ansvarlige for dine oplysninger efter databeskyttelsesreglerne (GDPR).
Hvad IRIS har
Det, du selv giver hende: jeres samtaler, filer, lister og det, hun lærer om dit liv, fx de mennesker, du nævner.
Det, du selv forbinder hende med: din post, din kalender, dine steder. Kun det, du forbinder, og du kan fjerne det igen i Indstillinger.
Til at sætte IRIS op: dit navn og din mailadresse.
Hvorfor
Kun for at IRIS kan hjælpe dig. Det er det, du har sagt ja til med vilkårene.
Ingen reklamer, ingen sporing. Dine ting sælges aldrig og bruges aldrig til at træne en AI.
Hvor de er
På din egen server hos Scaleway i Amsterdam, med en kopi hver nat i Paris. AI'en, IRIS tænker med, kører hos Scaleway i Paris og gemmer ikke det, den læser, ud over op til to uger, hvis noget fejler. Alt bliver i Europa.
Forbinder du en tjeneste uden for Europa, fx Gmail, er dine ting dér i forvejen. Siden "Hvem ser hvad" viser hver tjeneste, og hvor den er.
Hvem der kan se dem
Kun du og din IRIS. Den, der passer din server, kan komme ind for at holde den kørende, men læser kun dine samtaler, når du selv beder om hjælp til noget, der kræver det.
Hvor længe
Så længe du har IRIS. Stopper du, slettes din server, og kopierne forsvinder senest 60 dage efter. Skriver du dig op på askiris.eu uden at få en IRIS, slettes samtalen efter 90 dage.
Det kan du altid
Se alt, hvad IRIS har om dig, rette det, få det hele med dig, og få det slettet. Sig det til IRIS.
Er du utilfreds med, hvordan vi passer på dine ting, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Sig det til din IRIS, så når det os. Har du ikke en IRIS endnu, så skriv til den, der inviterede dig.
Senest ændret: 14. november 2026